Aktivering af marsvin
Ligesom alle andre dyr, har marsvin godt af aktivering. Aktivering kan foregå både i buret og udenfor buret.
Herunder er der et par gode ideér, som I kan bruge til jeres marsvin.
Stablekopper
Put ærteflager eller andre snacks mellem hver kop, så marsvinene skal løfte dem.
På videoen var det Charmanders første gang med kopperne, og han forstod dem ikke helt. Så de skal lige lære det med lidt hjælp.
Snusemåtter
Put ærteflager eller andre snacks i snusemåtten, så marsvinene skal snuse sig frem til dem. De er overraskende gode til at finde dem alle.
Løbeture på gulvet
Sæt et par huse på gulvet og lad ellers marsvinene løbe frit rundt. De får strukket benene og undersøgt en masse. God stimulering for sanserne også med nye lugte.
Kanonrør
Kanonrøret fra Haypigs er utrolig populært hos marsvinene. Udover at kunne ligge i det og løbe igennem det (så det vipper), så er det lavet af pap, så de også får aktiveret tænderne. Rørene skal derfor udskiftes ind i mellem, da de bliver spist med tiden.
Foderholder
Lad marsvinene arbejde for grøntsagerne ved at hænge dem op, så de ikke er så nemme at få fat på. Husk at hø altid skal være nemt tilgængeligt for dem.
På videoen er det en foderholder fra Trixie.
Gnavesnack
Marsvin elsker at bruge tænderne og gnave i alt muligt. De her gnavesnacks er utrolig populære. Bare husk at give i moderate mængder, hvis det er fedende snacks.
Papirgræsposer
Fyld papirgræsposer op med tørrede urter, så de skal arbejde lidt for at komme ind til urterne, og så smager poserne også godt.
Tuneller
Når marsvinene er på gulvet, elsker de at udforske nye ting. Eksempelvis stoftuneller (ofte beregnet til kaniner), som de kan løbe igennem.
Grene
Marsvin elsker at gnave i grene. Køb enten i en webshop eller tag på tur i naturen for at finde grene til marsvinene. Jeg kan anbefale at læse denne liste over grønt, som marsvin må få ift. hvilke grene, I skal væle.