Køb af marsvin
Jeg er medlem af Dansk Marsvine Klub og følger deres retningslinjer for salg af marsvineunger. Jeg sælger kun sunde og raske marsvin der:
- Vejer mindst 300 g.
- Har været ved deres mor i mindst 4 uger
- Skal fortsætte deres liv i selskab med andre marsvin
Det er muligt at blive skrevet op til kommende unger. I kan se mine kommende kuld, hvis der er interesse i nogle med specifikke farver og/eller køn.
- En god opvækst
- Sikring af det rette køn
- Stamtavle
Jeg har hørt om alt for mange, som enten køber gravide marsvin, får det forkerte køn eller får marsvin, som er syge, og så får de oveni købet en stor dyrlægeregning. Dette undgås ved at købe hos registrerede opdrættere.
Køb af hanmarsvin
Der er mange, som ikke ønsker hanmarsvin, da de har hørt, at de både lugter, er mere besværlige og ofte ikke kan med burvennen. Det er utrolig ærgerligt, at hanner har fået dette ry, for det er slet ikke rigtigt.
I mine første 20 år med marsvin havde jeg kun hanner. Jeg synes personligt, at hanner er bedre kæledyr, da de er mere udadvendte, nysgerrige og bliver tammere hurtigere end hunnerne.
Hanner må kun gå 2 og 2 sammen, og der skal være en aldersforskel på dem, så der kommer en naturlig rangorden og ingen ballade i buret.
Læs mere om forskel på han og hun marsvin.
Priser
Priserne på mine marsvin afhænger af køn og alder. Prisen ligger mellem 350-500 kr. pr. marsvin. Se prisen på de enkelte marsvin til salg.
Kontakt
Er du interesseret i et marsvin fra mit opdræt? Så husk at læs handelsvilkårene igennem først. Når de er læst, er I velkommen til at kontakte mig på mail eller på Facebook.