Forskel på han og hun marsvin

Jeg oplever rigtig ofte, at mange nye kommende marsvineejere efterspørger hvilke køn deres kommende marsvin skal have. Rigtig mange ønsker hunner uden at vide hvorfor, og om det køb overhovedet er det rigtige for dem.

Der er dog god grund til at undersøge forskellen på kønnen, da der er fordele og ulemper ved begge køn, og det handler om det finde det rigtige match til den nye marsvineejer.

Nogle af de områder, som I skal overveje er følgende:

  • Ønsket antal marsvin
  • Formål med marsvinene

Han marsvin

Hanner kan kun gå 2 sammen i et bur. Hvis der er mere end 2 sammen, vil der opstå slåskampe, da der ikke vil være et naturligt hierarki. Hos hanner skal der gerne være en aldersforskel mellem dem, gerne et halv år imellem. På den måde kommer der et naturligt hierarki, hvor den ældste bestemmer. Man kan ikke sætte to voksne hanner sammen, men en voksen og en unge fungerer næsten altid. Hvis begge hanner er unger, skal der sikres, at kemien er der, og at en af hannerne er naturligt mere dominant end den anden han.

Hanner er generelt mere udadvendte og søger menneskers selskab. Derfor fungerer hanner utrolig godt som kæledyr og familier, som vil have dem tæt på sig.

Hun marsvin

Hunner kan gå sammen i store flokke. Hvis du har mere end 2-3 hunner kan det dog være nødvendigt, at du har en kastrat til at holde styr på pigerne, da det ellers kan komme meget pigefnidder, især i brunstperioderne. Hunner kan sammensættes uanset alder.

Hunner vender typisk mere mod hinandens selskab end menneskers. Dog ikke sagt, at de ikke også kan søge menneskers kontakt og nærvær.

Konklusion
Afhængig af jeres behov, og hvad I har brug for til familien, så kan begge køn eller det ene køn være det rigtige for jer. Hanner er generelt mere udadvendte og søger menneskers selskab. Ved hunner kan du have mange i en flok, men de søger mere indad mod hinandens selskab end menneskers. Hunner kan sammensættes uanset alder, men hvor ved hanner skal der enten være en aldersforskel for at sikre et naturligt hierarki eller sikres ved personlighed ud fra en dominerende han og en ikke-dominerende han.