Von den Kleintieren

Von den Kleintieren er et registreret opdræt hos Dansk Marsvineklub.

Vi følger reglerne for hold og salg af marsvin anbefalet af Dansk Marsvineklub. Læs om disse regler herunder.

Prisen afhænger kønnet og alder. Se prisen på de enkelte marsvin på salgssiden. Priserne ligger fra 300-500 kr.

Halvdelen af betalingen sker ved reservation af marsvinet. Resten betales ved afhentning.

Ved fortrydelse af købet inden afhentning, betales halvdelen ikke tilbage til køber. 

Hvis jeg vælger af afbryde købet inden afhentning, får køber hele det betalte beløb tilbage.

Alle marsvin uanset køn skal veje mindst 300 g. og være 4 uger gamle, før de er klar til at flytte hjemmefra. Begge dele skal være opfyldt.

Marsvin er flokdyr og skal som minimum holdes parvis Fx. to hanner eller to hunner. Hanner kan ikke holdes mere end 2 sammen pr. bur. Hunner kan sagtens være flere, men det kan kræve en kastrat til at holde styr på flokken.

Hvis du kun er interesseret i et købe et marsvin, skal du derfor have et derhjemme allerede, som mangler en ny ven. 

Marsvin er fantastiske dyr, og de vil bidrage med en masse glæde og omsorg. Jeg fik selv mine første marsvin, da jeg var 6 år gammel.

Jeg sælger ikke marsvin til børn, hvis ikke forældrene er 100% klar over, at det også er deres dyr, og det er forældrenes ansvar at give mad, vand og skifte bur. Børn kan ikke varetage disse opgaver, og de kan ikke se, om et marsvin bliver syg. Dette er forældrenes opgave. 

Der vil altid komme perioder, hvor dyrene ikke er lige så spændende for børnene, og de mister interessen. Her er det op til forældrene, at marsvinene ikke blot sælges videre med det samme, og at børnene lærer ansvaret med at beholde og passe på dyrene. Marsvin har ikke behov for at komme op og nusses hver dag, så længe de har mad og vand. Så hvis der er perioder, hvor de ikke får lige så meget opmærksomhed i form af nus, så er det ok. Så længe marsvinet har et andet marsvin at snakke med.

Mine marsvin sælges ikke til at stå alene inde på et børneværelse. Jeres kommende marsvin er en del af familien, og I vil få mest ud af dem, hvis de står i de rum, som I alle opholder jer mest i.

Der medfølger stamtavle på alle marsvin fra Von den Kleintieren. De kan derfor udstilles hos Dans Marsvineklub. Stamtavlerne leveres på mail.

Mine marsvin bliver fodret med Berkel, som er et godt pillefoder, der er afmålt godt i forhold til vitaminer, mineraler, fiber og proteiner. 

I får en lille pose tørfoder med til starten i det nye hjem, så skiftet for dem bliver så godt som muligt.

Hvis du vil vide mere om mad til marsvin, så følg linket.

To marsvin må ikke gå i bure mindre end 120×60 cm. Men jo mere plads, jo bedre.

Der findes et hav af bure, modulbure, tremmebure og hjemmebyggede bure. Alle er gode på hver deres måde. Jeg bruger selv modulbure herhjemme, da de både er pæne og nemme at holde rene. For mere info, læs mit indlæg om marsvinebure.

Hvis du af en og anden grund ikke længere kan have de marsvin, som du har købt herfra, vil jeg meget gerne kontaktes. Enten kan jeg tage dem tilbage, eller jeg kan hjælpe med at finde et godt nyt hjem til dem.