Normalvis kan marsvinemor selv håndtere fødslen. Alle unger bliver født med en fosterhinde, som marsvinemor skal bide hul på, så ungen kan trække vejret. Det sker nogle gange, at marsvinemor er for langsom eller glemmer at pakke ungerne ud, og så dør ungerne desværre, da de så ikke kan trække vejret. Det sker for det meste kun, hvis moren er førstegangsfødende. Derfor kan det give mening at have en erfaren hun i buret samtidig, så hun kan hjælpe med et åbne fosterhinder og vaske ungerne.

Hvis I er så heldige at overvære fødslen og kan se, at marsvinemor ikke får pakket ungerne ud, kan I træde til og lave et lille hul på fosterhinden med en negl, så hinden kan trækkes væk fra ungens næse. Moren skal nok vaske resten af fosterhinden af.

Når ungerne er født, vil moderkagen komme ud, som moren vil spise. Det er utrolig vigtigt, at hun får spist moderkagen, da den indeholder vigtige vitaminer og mineraler for hende. Marsvineungerne kan tages op kort tid efter fødslen for at tjekke køn. Mormarsvin har typisk ikke noget imod det, men hvis hun viser utilfredshed med det, så lad ungerne blive. 

Hvis der kommer dødsfødte unger, skal de fjernes hurtigt, efter navnlestrengen er bidt over af moren. Vi skal helst ikke have mormarsvin til at tænke for meget over de dødsfødte og blot have hende til at tænke på dem, som er i live. Hvis moren virker stresset og urolig, så lad den døde unge ligge, så vi ikke stresser hende endnu mere.